Kære Caritas,
Svar:
Kære jomfru-sol
Tak for dit super spændende spørgsmål!
Så i ældre astrologi var skæbnen rimelig forudbestemt: nogle mennesker var bare uheldige og andre var heldige – sådan var det. Man var født under en nederen stjerne, nitte. Jeg er (selvfølgelig) meget imod det synspunkt, men det er noget, som stadig praktisereres her og der desværre (Co-Star: what?!).
Jeg er stødt på folk, som er inde i astrologi, og som identificerer sig stærkt med horoskopets “handikap” og bruger det som en bekræftigelse på, at der er noget, der er uoverkommeligt – og de giver op. Det er et lidt trist resultat af den der skæbnebestemte indstilling.
Fødselshoroskopet viser os, hvor vi har det sværere end andre ja, men det er næsten også altid denne modgang som er vejen til større udvikling, dybere tilfredstillelse og mestring af noget, som vi, i sandhed, kan være stolte af. Horoskoper der er lutter lethed (findes de?), ville betyde stilstand, mens udfordringerne driver os frem – udfordringer betyder udvikling.
I forhold til skæbne, tror jeg dog på, at sjælen på en eller anden måde vælger fødselstidspunktet og derved de udfordringer, som bringer os længst, og at der måske er noget fra et tidligere liv, vi er ved “at arbejde videre på”. Dette kan ses især i hvor og hvordan Saturn står, plus måneknuderne (sydlige måneknude fortæller om tidligere liv og nordlige er dette livs højeste udvikling).
Har du mon Saturn i skytten eller stenbukken i 6. hus? Det ville betyde, at der er noget dybt at lære og mestre omkring dit helbred – at finde balance mellem krop og sind og måske også hjælpe andre gennem disse erfaringer? Dette er hvor, du er ved at blive viskvinden, autoriteten, der har set mørket i øjnene og kommet ud i lyset igen. Som jomfru er en af dit livs missioner at belyse ting og gøre dem sunde. Tjek også din nordlige måneknude for at fornemme din retning.
Så ja, er svaret, man kan absolut arbejde konstruktivt med udfordringerne i horoskopet – ellers ville jeg også lægge det på hylden.
Kh, Caritas