Hej Caritas
Jeg har fuldt dig et stykke tid og vil gerne sige tak for alle dine posts på Instagram❤️
Du har på din hjemmeside skrevet lidt om den første Saturn runde og jeg vil høre om du kan uddybe det? Hvor længe kan den tage? Jeg startede en ret transformativ proces da fyldte 30 år og nu over 3 år senere, synes jeg den at blive mere og mere intens. Jeg bliver inviteret til at kigge på mine gamle tankemønstre og virkelig se ind ad. Hvem er jeg? hvad står jeg for? hvor vil jeg hen? hvad er mit formål? Alle sådanne spørgsmål fylder for tiden og det føles som et hamskifte, som en redefinition af min identitet. Er det normalt?
På forhånd tak.
Mvh Stenbukken
Kære Stenbuk
Saturn return påvirker som regel årene fra omkring 27 indtil vi fylder 30. Herefter kan der være forandringer i gang, som er begyndt i de år, men det vil normalt ikke tage til – så i dit tilfælde er det faktisk noget andet!
Fordi du har tilsendt din fødselsinfo, kan jeg se, at dette tildels har at gøre med Saturn, men på en anden måde.
Da du fyldte 30, var Saturn kommet godt forbi din fødsels-Saturn og var i transit i dit 12. hus. Saturn return var altså slut. Saturn i 12. bad dig nu om at se noget i øjnene, som du måske havde undertrykt. Samtidig nærmede Pluto – transformations-planeten – sig din ascendant. Dyb transformation var i gang på dette tidspunkt, altså i hele 2019, men det var i det skjulte.
I januar 2020 skete der så noget stort, da Saturn og Pluto var i konjunktion PÅ din ascendant! Wow, denne sjældne konjunktion påvirkede alle stærkt (også kollektivt, hvor den var hovedindflydelsen ved begyndelsen af COVID), men for dig handlede det om selve din fornemmelse for selv og om at stå frem med en transformation.
Det blev meget tydeligt, at der var noget, der måtte ændres, og det handlede bl.a. om hvem eller hvad, der bestemmer over dig. Altså du måtte markere dine grænser og tage magten tilbage. Ikke nemt, men i længden fantastisk frigørende. Fra november 2020 kom Jupiter også ind over din ascendant og fra da af har du kunne se med større optimisme mod fremtiden og dit nye, eller rettere, mere autentiske selv.
Så Saturn over ascendanten og i 1. hus kan altså også mærkes meget stærkt, og er også en af de hyppige transitter, som folk, der søger hjælp fra astrologien, er i gang med.
Heldigvis får man en belønning, der kan måle sig med det hårde arbejde – det er aldrig for ingenting!
Det ser ud til, at de store kriser er bag dig nu, og fra januar 2022 letter det hele stødt. Du har haft mange år under Saturn – stærkt arbejde!
Kærlig hilsen,
Caritas