Hvert år bevæger Solen sig gennem de forskellige huse i dit fødselshoroskop og belyser derved forskellige livsområder i ca. en måned af gangen. Da det handler om Solen er disse månedlige fokusskift de samme hvert år, og kan derfor bruges som en livslang vejleder. Når du har regnet det ud én gang, behøver du ikke gøre det igen!
Solens rejse igennem horoskopet belyser især, hvordan vi får energi hver måned, og hvad der bringer os større bevidsthed om, hvem vi er.
For at gøre det så simpelt så muligt, kan du bruge hussystemet Whole Signs, og derved ret hurtigt fornemme de forskellige måneders energi for dig – du skal bare kende din ascendant. (Er du mere rutineret, kan du selvfølgelig også bruge et mere detaljeret hussystem.)
Lad os sige, at din ascendant er vandbærer, så er Solen i dit 1. hus mellem 20. januar og 19. februar, hvilket er en måned, hvor du selvrealiserer på en autentisk måde – det er dit indre forår, hvor noget nyt spirer. Når Solen så går i fiskene 19. februar, bevæger du dig ind i 2. hus energien, som sætter fokus på indkomst, evner og selvværd – osv.
Herunder er tegnenes rækkefølge, din ascendant er nr. 1. og så kan du tælle derfra:
Vædder (21. marts – 19. april)
Tyr (20. april – 20. maj)
Tvilling (21. maj – 21. juni)
Krebs (22. juni – 22. juli)
Løve (23. juli – 23. august)
Jomfru (24. august – 23. september)
Vægt (24. september – 23. oktober)
Skorpion (24. oktober – 22. november)
Skytte (23. november – 21. december)
Stenbuk (22. december – 19. januar)
Vandbærer (20. januar – 18. februar)
Fisk (19. februar – 20. marts)
Solen i husene:
- hus: Selvrealisering, fysisk energi, genfødsel (spiring)
- hus: Evner, krop, ejendele, indkomst (blomstring)
- hus: Kontakt med nærmiljøet, socialliv, udveksling (aktivitet)
- hus: Hjem, familie, fortid, slægt (pleje)
- hus: Leg, selvudtryk, børn, forelskelse (overflod)
- hus: Hverdag, sunde rutiner, praktiske resultater, dyr (høst)
- hus: Partnerskaber, dialog, udveksling (at modtage støtte)
- hus: Transformation, begær, selvudvikling (dyb magi)
- hus: Rejser, filosofi, tro, eventyrlyst (ekspansion)
- hus: Karriere, anerkendelse, succes (kulmination)
- hus: Venner, ligesindede, håb for fremtiden (finde fællesskab)
- hus: Det ubevidste, spiritualitet, kreativitet (trancendens)