Jupiter og den nemme succes

Jupiter er succes-planeten og viser i horoskopet, hvor vi har en tro på det bedste. Her er vi modige og vores optimisme tiltrækker positive muligheder. Det kan også beskrive en fornemmelse for kosmisk beskyttelse og det, vi føler er vores religion. Jupiter kan derfor også sommetider føre til en blind tro på at man har ret, men for det meste bibeholder man åbenhed og nysgerrighed der, hvor Jupiter er.

Så hvis du føler dig usikker, hvis du mangler noget at tro på, og hvis succes ikke kommer nemt, kan en bevidst dyrkelse af din Jupiter give dig livslyst og sans for muligheder før begrænsninger.

Her er ultrakorte stikord til at forstå, hvor du kan tune ind på en følelse af succes, der kommer nemt! Læs både for hus og tegn – f.eks. hvis du har Jupiter i skorpionen i 3. hus, læs da for “Jupiter i 3. hus/tvillingen” og “Jupiter i 8. hus/skorpionen”. 

Jupiter i 1. hus/vædderen: Det er nemt og succesfuldt at være selvstændig og lytte til dig selv.

Jupiter i 2. hus/tyren: Det er nemt og succesfuldt at udvikle en evne, som du tjener gode penge på.

Jupiter i 3. hus/tvillingen: Det er nemt og succesfuldt at skrive, tale, undervise og være del af et livligt nærmiljø.

Jupiter i 4. hus/krebsen: Det er nemt og succesfuldt at skabe et dejligt hjem og en stor familie.

Jupiter i 5. hus/løven: Det er nemt og succesfuldt at udtrykke dig gennem et kreativt talent og din naturlige livsglæde

Jupiter i 6. hus/jomfruen: Det er nemt og succesfuldt at skabe en inspirerende hverdag og et godt helbred

Jupiter i 7. hus/vægten: Det er nemt og succesfuldt at være i et partnerskab og sprede harmoni gennem skønhed og retfærdighed

Jupiter i 8. hus/skorpionen: Det er nemt og succesfuldt at udforske livets mysterier og facilitere transformation

Jupiter i 9. hus/skytten: Det er nemt og succesfuldt at være en eventyrer, at undervise og udbrede din sandhed

Jupiter i 10. hus/stenbukken: Det er nemt og succesfuldt at opbygge anerkendelse for dit arbejde og at være en leder/selvstændig

Jupiter i 11. hus/vandbæreren: Det er nemt og succesfuldt at skabe fællesskaber, at være innovator og have gode venner

Jupiter i 12. hus/fiskene: Det er nemt og succesfuldt at være spirituel, kreativ og at inspirere og heale på et kollektivt plan