Element: Luft
Modalitet: Kardinal (ledertegn)
Hersker: Venus
Associeret hus: 7.
Da vægten er det første tegn i dyrecirklens anden halvdel, repræsenterer det den første og simpleste relation: du og jeg.
Som med alle tegn har vægten implicit en bevidsthed om dets modsætning – i dette tilfælde vædderen. Mens vædderen har nok i dens rene individualisme, forstår vægten først virkelig sig selv gennem samtale med en anden. Vægten ser hvordan vædderens selvstændighed kan føre til ensomhed, og det frygter den, fordi den føler sig helt ude at flyve uden en andens stabiliserende input.
Da vægten er et lufttegn, interesserer den sig for mennesker på et mere teoretisk og objektivt plan end f.eks. et vandtegn. Vægten er derfor ofte en mester indenfor human sciences – der kan være teorisering, kategorisering og analysering af menneskers opførsel og forhold til hinanden. Om det er vægtens arbejde eller ej, vil mennesker og deres forhold være en grundlæggende interesse, som driver vægten frem i verden. Denne interesse kan også forbindes til vægtens interesse for kunst, idet kunsten er et udtryk for kunstnerens relation til verden.
Fordi vægten er dygtig til at sætte sig i andres sted, er den god til at forstå, hvad der tiltrækker og forfører andre. Vægten har af denne grund også talent for at skabe en harmonisk og tiltalende stemning gennem æstetik, som virker meget lindrende for andre.
Vægten er dog et kardinaltegn (ledertegn), så viljestyrken er i vægten, som den også er i vædderen, og man skal være forberedt på, at vægten ikke bare bøjer sig for ens vilje – især ikke hvis noget er uretfærdigt! Den har brug for andres input ja, men sidder absolut selv ved roret.